Visitation til hjemmefødsel

Hjemmefødsel er et offentligt, gratis tilbud til alle raske gravide, bosiddende i Region Sjælland, som forventer normal graviditet og fødsel. Oplysning om dette tilbud gives ved første lægebesøg i graviditeten eller hos første jordemoderbesøg på hospitalet.

Kvinden vil blive fulgt tæt af det af ordningens jordemoderteams, der praktiserer i hendes område. Hun vil derudover være tilknyttet et af Regionens hospitaler som sekundært fødested, hvor hun tilbydes de sædvanlige scanningstilbud, screening for GDM, Anti-D med mere.

Jordemødrene i Hjemmefødselsordning Sjælland arbejder tæt sammen med de relevante fødeafsnit på Regionens hospitaler. Det gælder både omkring den enkelte gravide, hvor der i graviditeten kan opstå obstetriske komplikationer, eller de gravide, som ønsker hjemmefødsel mod givet råd. Desuden har vi årlige samarbejdsmøder med de obstetriske teams på hospitalerne i det område, vi som jordemødre er tilknyttet, og vi deltager også i akuttræning med kollegerne på fødeafdelingerne.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram