Hjemmefødselsordning Sjælland tilstræber en høj grad af faglighed og kvalitetssikring.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører løbende tilsyn, og var senest på besøg i 2019. Se rapporten her
Hjemmefødselsordning Sjælland er endvidere løbende blevet akkrediteret af IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. IKAS skrev blandt andet i den seneste rapport:
“I øvrigt er organisationen præget af en meget høj faglighed og den er kvalitetsbevidst i alt hvad den foretager sig.
Den tilstræber evidens og det lykkes i stor udstrækning.
Kundefokus er til stede i alle situationer.
Der er lavet gode dokumenter, som understøtter forretningen og giver mening i dagligdagen.”
Se hele rapporten her
Kravet om akkreditering fra IKAS er nu frafaldet, men Hjemmefødselsordning Sjælland fortsætter sikringen af kvaliteten gennem interne surveys.
Hjemmefødselsordning Sjælland anvender endvidere det elektroniske patientjournalsystem fra MultiMed, som opfylder kravene til høj IT sikkerhed og Persondataforordningen (GDPR).
Jordemødrene i Hjemmefødselsordning Sjælland arbejder efter et sæt fælles retningslinjer og politikker, som redigeres og godkendes efter gældende regler. Vi har høje krav til efteruddannelse, og deltager løbende i kurser, der dygtiggør os og vedligeholder vores ekspertise. Herunder obstetrisk akuttræning, sædvanligvis i samarbejde med Regionen Sjællands Fødeafdelinger.