Vores tilbud

 

Vi kan støtte jer optimalt til fødslen, hvis vi kender jeres ønsker og ressourcer allerede inden fødslen. Samtidig kan det give jer en tryghed at vide, hvem det er, der kommer til fødslen.

Derfor bygger Hjemmefødselsordningen på at I kender jordemoderen. I tilknyttes et team på 2 jordemødre, og lærer dem begge at kende gennem konsultationerne.

Vi bygger vores fødselsomsorg på kendt jordemoder, godt tid i konsultationerne, nærvær under hele fødslen, og antal rolige barselsbesøg i hjemmet den første uge efter fødslen, alt efter behov.

Der afsættes ca. 1 time pr. konsultation. Alle konsultationer foregår hjemme hos jer selv.

Antallet af konsultationer planlægges ud fra behov (som regel 7-10 konsultationer på en hel graviditet).

Jo tidligere i graviditeten i vælger hjemmefødsel, jo flere besøg når jeres jordemødre at aflægge.

Gruppekonsultationer

Der kan også være tilbud om at følges med andre gravide i gruppekonsultationer. Her mødes du ca hver 14 dag i 2½ time med en gruppe andre gravide som har valgt at føde hjemme. Kvinderne erfaringsudveksler, skaber venskaber og god stemning. Jordemødrene deltager i gruppen, og integrerer fødselsforberedelse, snak om amning og familiedannelse. Når alle gruppedeltagere har født fortsættes ofte som mødregruppe.

modregruppe

Familierne oplever det som en tryghed at kende de to jordemødre på forhånd. Det giver vished for, at den jordemoder, der skal støtte dem gennem hele fødslen, og i den første tid herefter, kender familiens ønsker og behov. Jordemoderen støtter disse ønsker, og arbejder for at fødslen fremover vil blive husket som en glædelig og styrkende begivenhed. 

Region Sjælland